Jeg har inddelt de forskellige krænkertyper i 4 kategorier – disse kan godt flyde sammen, men er placeret udfra målet for den personificerede digitale chikane, som krænkertypen udretter:

Den forudrettede borger
Borgere der måske føler sig i klemme i systemet, eller fx er pårørende til en  patient udsat for fejlbehandling. Borgere der oplevere sig brugt/misbrugt af en myndighedsperson.

Den fortørnede forbruger
Forbrugere der oplever, at de bliver snydt af håndværkere, butikker, restaurationer, webshops og andre forretningsdrivende.

Den profesionelle kvæurlant
Personer der brokker sig over alt og alle. Konflikter optrappes for konflikters skyld. Netchikanen optrappes ligeledes og kan være vældig avanceret.

Den dyssociale krænker
Personer hvis mission udelukkende er at ramme andre, og på denne måde fremstå som dén, der har magten og kontrollen. Disse personer har ofte generelt en grænseoverskridende og karakterafvigende adfærd, også i hverdagen – men oftest målrettet specifikke personer og grupper.

Ovenstående er på ingen måde udtømmende, men giver et billede af, hvilke krænkertyper som indsatsen skal rettes mod. Uanset type, må det formodes, at krænkeren selv, i et eller andet omfang, har oplevet krænkelser på egen person. Det undskylder ikke netchikane og krænkelser af andre mennesker – men det kan være med til at forklare en sådan uacceptabel adfærd som netchikane er.

Har du gennem længere tid oplevet at blive forfulgt på internettet, eller måske modtaget ubehagelige SMS’er? Måske kender du den, eller de personer, der chikanere dig – måske kender du dem perifert fra en jobrelation – måske ved du slet ikke, hvem det er, der nu har rettet “skytset” mod dig. Du ved ikke, hvad du skal stille op. Kan du genkende dette?

Det afgørende er, at du føler ubehag ved, at andre omtaler dig, eller blotlægger dig, dit navn og din person og evt. familiemedlemmer. Dette ubehag fortæller dig, at du er/bliver krænket. Og sandsynligvis sker disse krænkelser i et offentligt rum, som fx på et eller flere sociale medier. Ofte vil netchikane foregå over længere tid, den kan let optrappes og senere virke enorm massivt for dig, som er offer.

Netchikane kan være vanskelig at stoppe. Det kan dog lade sig gøre. Nogle former for krænkelser er ulovlige, fx æreskrænkelser, usandheder om dig og dit liv, grove beskyldninger uden belæg osv. – men når først skaden er sket, når først dit navn er at finde på sociale netværk og internettet, sammenkoblet med usandheder og beskyldninger – ja, så kan det være vanskeligt at få fjernet tekst og billeder, som udgør selve chikanen.

Hvad er netchikane?

Netchikane er et udtryk for, at en eller flere personer krænker et eller flere ofre i det digitale rum. Det vil i praksis sige, at krænkeren gentagende gange truer, ydmyger, udstiller og hænger sit offer ud på internettet. Krænkelserne foregår ofte på de sociale netværk, eller sociale medier om du vil. Det kan fx være på Facebook, Instagram m.v. Andre gange, eller samtidig, kan krænkelserne opstå på private websteder, fx blogs og internetfora, samt i mindre offentlige “rum” som e-mail, SMS, MMS m.v.

Netchikane er gentagende krænkende handlinger

Som allerede kan udledes af ovenstående, anser jeg netchikane som krænkelser, på linje med den form for krænkelser, der kan opstå i den fysiske verden. Dog er der alligevel forskel, idet chikanen på internettet kan ses af et stort antal mennesker (24/7) og kan være temmelig besværligt at nedtone eller komme helt til livs.

Definition af netchikane

I vores definition af, hvad netchikane dækker over, tager vi udgangspunkt i FTFs idekatalog, hvor det fremgår, at subjektive holdninger som tommelfingerregel er lovlige, mens usande beskyldninger er ulovlige. Dette inkludere blandt andet følgende:

• At fremsætte ærekrænkende beskyldninger – eksempelvis hån og ydmygelse
• Bagvaskelser – usande oplysninger om en person
• Trusler om vold
• At videregive private oplysninger

Facerape høre vi mere og mere om

Fænomenet facerape breder sig også, og er ligeledes en form for netchikane. Facerape er et udtryk for, at en eller flere personer, har skaffet sig adgang til en ofrets sociale profil, fx Facebook. Krænkeren går her ind og forgiver at være ofret – og kan på denne måde både lave opdateringer, lægger billeder op og sende beskeder til ugunst for ofret. Yderligere kan krænkeren misbruge ofrets sociale profil på anden vis, fx i forhold til annoncering, køb o.lign.

Indsatser mod netchikane

Netchikane kan forekomme på flere niveauer. Chikanen kan opstå på enkelte sociale netværk eller i et specifikt forum på nettet – men krænkelserne kan også rettes mod ofret fra flere sider. Fx kan chikanerierne både forekomme på sociale netværk og personlige websider på samme tid, hvilket uretmæssigt, kan skade ofrets selvværd og omdømme i større omfang.

Alt efter hvor omfattende netchikanen er, bør der sættes indsatser ind et eller flere steder – på én gang. Det kan vise sig at være, endda, meget effektivt.
Du kan selv gøre noget, for at komme ud af denne “onde spiral”, hvor du oplever dig krænket på egne, og måske familiens vegne. Men ofte vil det være nødvendigt at inddrage professionelle aktører.

Netchikanen skal stoppes på sociale medier som Facebook, og det bør kortlægges, hvad der findes af negative udtalelser og dårlig kritik af din person på internettet. Ikke mindst, så bør du overvåge dit omdømme på nettet – fjerne fokus fra de negative søgeresultater vedrørende dit navn og din person i fx Google. Dette kan gøres ved at nedtone eller snarer “skubbe” de negative søgeresultater længere ned i søgeresultaterne, såkaldt omdømmeoptimering, eller mere korrekt; online reputation management. Det er ikke altid, at de negative historier kan fjernes, men de negative historier kan gøres mindre synlige og dermed dit personlige omdømme og troværdighed mere positivt. Men det kan være hårdt og omstændigt arbejde.

Konsekvenserne af langvarig netchikane kan have store menneskelige omkostninger. Krænkelserne kan medføre selvbebrejdelser, utryghed, angst og depression. Det kan være en styrke for dig at samtale med en professionel omkring dine oplevelser. Du kan have behov for en “aktiv lytter”, der også kan coache dig videre.

I denne måned har flere medier beskrevet, hvordan kvinder er udsat for had og nedværdigende ytringer på Internettet. De sociale netværk er skuepladserne og det er ofte fremtrædende kvinder, der oplever disse hadefulde kommentarer og indlæg på Nettet. Nethadet bliver så at sige en del af dét vi kan kalde for netkulturen.

Især er det kvindelige journalister, politikere og andre kvinder, der deltager i offentlige sammenhænge, der oplever hadefulde mails og kommentarer på Nettet. Desværre følger der under tiden også fysiske trusler med.

Netchikane er udbredt og meget tyder på, at der er en stigning i antallet af disse hændelser.

Det er ikke altid, at det handler om systematisk mobning eller decideret chikane fra en eller flere, ofte mænd – men snarer et fænomen, der optræder med jævne mellemrum, når det kvindelige offer “stikker snuden for langt frem” – naturligvis ud fra krænkerens synspunkt.

Det kan være flere årsager til, stigningen i antallet af episoder med nethad – en af dem er formentlig, den stadig større udbredelse af sociale netværk og kommunikationsplatforme, fx private blogs, foraer m.v. Alle kan komme til orde på nettet og har du en høj position og rammer din målgruppe bredt, er der altså dels en jantelovsproblematik og dels misundelse, der spiller ind.

På denne måde opstår der desværre for nogle mænd, en form for kvindeforskrækkelse. Nogle mænd er “bange” for stærke kvinder, der er dygtige til at udtrykke sig. Dermed er det ikke særligt svært at forestille sig, hvordan kvinden kan opstå som et hade-objekt, hvilket jo i sagens natur er urimeligt og naivt.

Læs mere om hadet til kvindelige journalister på dr.dk