Jasper Normann

  • Forside
  • Om mig
  • Socialt iværksætteri
  • Kontakt

Hjem » Sociale medier

Ramt af netchikane – hvad nu?

14. april 2016 af Jasper Normann Skriv kommentar

Ganske som med netmobning, florerer netchikane i stor stil på de sociale netværk. Netchikane adskiller sig fra mobningen ved, at krænkeren i høj intensitet (forfølgelse), og systematisk, går direkte efter ofret. Ofret kan være ukendt, men kan også være kendt af krænkeren.

Det er ganske let at trykke på send-knappen på en facebook opdatering – ofte sker det fra en falsk profil. Netchikane kan opstå tilfældigt, men er senere planlagt – også noget detaljeret. Der oprettes falske profiler, hvor der fx fremsættes nedladende eller usande ytringer i specifikke facebookgrupper. Det kan være den forudrettet borger, der ikke føler, hun har modtaget den korrekte hjælp i Jobcentret. Det kan også være en forbruger, der mener, at en webshop har snydt ham, og hvor han efterfølgende ikke føler sig mødt. Netchikane kan opstå af mange årsager.

Ofte vil det være nødvendigt at få sagkyndige til fjerne nedsættende indhold og falske profiler på de sociale medier.

Overvågning på internettet

Overvågning af ofrets navn og omdømme!

Det er ikke alene på de sociale netværk, at netchikane er et problem. Også på private websider, som blogs og foraer, huserer krænkerne. Der har krænkerne mere kontrol, end på de sociale netværk.

Følgevirkningerne her kan være af kritisk karakter, idet der er høj risiko for, at dybt krænkende og nedladende ytringer, bliver indekseret af søgemaskinerne. Det betyder, at en søgning på dit navn, let kan lede internetbrugere til indhold (tekst/billeder), der kan være nedgørende og evt. æreskrænkende for dig. Det kan være usande beskyldninger om økonomisk kriminalitet, pædofili og lignede – der kobles på dit navn. Det kan være en fortørnet forbruger, der nedgør en butiksmedarbejder, et produkt osv.

Ved hjælp af en række værktøjer, kan du overvåge, om dit navn fremkommer i søgemaskinerne. Dette giver mulighed for, at du senere kan handle og forsøge at nedtone eller helt fjerne de negative udtalelser, der kobles på dit navn i søgemaskinernes indeks.

Hjælp til at fjerne personlig kritik på internettet

Online reputation management handler om at pleje eller genoprette dit, eller virksomhedens, omdømme på internettet, nærmere betegnet arbejdes der med indekseringen i søgemaskiner som Google.

I sin systematiske netchikane indrager krænkeren ofte egen(e) websider, udover sociale netværk. Det betyder desværre, at ofrets navn pludselig kan stå i Google sammen med usande og dybt krænknede beskrivelser, fx falske beskyldninger om kriminalitet og lignende. Dvs, at googler man ofrets navn, så dukker usandhederne straks op i søgningen. Det kan være meget omfattende og være vanskeligt at fjerne igen. Men gøres der intet, kan usandhederne, på urimeligt vis,  forfølge ofret i årevis.

De usande og nedladende beskrivelser, kan ikke altid fjernes helt, men de kan nedtones en del – og så at sige, medvirke til, at “skubbe” de dårlige søgninger, længere om i søgeindekset på fx Google. Det handler om de positive historier.

Skrevet i: Samfund, Sociale medier

Indsatser mod netchikane

14. april 2016 af Jasper Normann Skriv kommentar

Indsatser mod netchikane

Netchikane kan forekomme på flere niveauer. Chikanen kan opstå på enkelte sociale netværk eller i et specifikt forum på nettet – men krænkelserne kan også rettes mod ofret fra flere sider. Fx kan chikanerierne både forekomme på sociale netværk og personlige websider på samme tid, hvilket uretmæssigt, kan skade ofrets selvværd og omdømme i større omfang.

Alt efter hvor omfattende netchikanen er, bør der sættes indsatser ind et eller flere steder – på én gang. Det kan vise sig at være, endda, meget effektivt.
Du kan selv gøre noget, for at komme ud af denne “onde spiral”, hvor du oplever dig krænket på egne, og måske familiens vegne. Men ofte vil det være nødvendigt at inddrage professionelle aktører.

Netchikanen skal stoppes på sociale medier som Facebook, og det bør kortlægges, hvad der findes af negative udtalelser og dårlig kritik af din person på internettet. Ikke mindst, så bør du overvåge dit omdømme på nettet – fjerne fokus fra de negative søgeresultater vedrørende dit navn og din person i fx Google. Dette kan gøres ved at nedtone eller snarer “skubbe” de negative søgeresultater længere ned i søgeresultaterne, såkaldt omdømmeoptimering, eller mere korrekt; online reputation management. Det er ikke altid, at de negative historier kan fjernes, men de negative historier kan gøres mindre synlige og dermed dit personlige omdømme og troværdighed mere positivt. Men det kan være hårdt og omstændigt arbejde.

Konsekvenserne af langvarig netchikane kan have store menneskelige omkostninger. Krænkelserne kan medføre selvbebrejdelser, utryghed, angst og depression. Det kan være en styrke for dig at samtale med en professionel omkring dine oplevelser. Du kan have behov for en “aktiv lytter”, der også kan coache dig videre.

Jeg arbejder ud fra, at der er 4 forskellige krænkertyper, der udøver netchikane mod privatpersoner og virksomheder.

Ønsker du at vide mere om, hvordan jeg evt. kan være behjælpelig med at stoppe eller nedtone chikane af din person eller virksomhed på nettet, brug der gerne min kontaktformular

Skrevet i: Samfund, Sociale medier

Netchikane – De fire krænketyper

9. april 2016 af Jasper Normann Skriv kommentar

Jeg har inddelt de forskellige krænkertyper i 4 kategorier – disse kan godt flyde sammen, men er placeret udfra målet for den personificerede digitale chikane, som krænkertypen udretter:

Den forudrettede borger
Borgere der måske føler sig i klemme i systemet, eller fx er pårørende til en  patient udsat for fejlbehandling. Borgere der oplevere sig brugt/misbrugt af en myndighedsperson.

Den fortørnede forbruger
Forbrugere der oplever, at de bliver snydt af håndværkere, butikker, restaurationer, webshops og andre forretningsdrivende.

Den profesionelle kvæurlant
Personer der brokker sig over alt og alle. Konflikter optrappes for konflikters skyld. Netchikanen optrappes ligeledes og kan være vældig avanceret.

Den dyssociale krænker
Personer hvis mission udelukkende er at ramme andre, og på denne måde fremstå som dén, der har magten og kontrollen. Disse personer har ofte generelt en grænseoverskridende og karakterafvigende adfærd, også i hverdagen – men oftest målrettet specifikke personer og grupper.

Ovenstående er på ingen måde udtømmende, men giver et billede af, hvilke krænkertyper som indsatsen skal rettes mod. Uanset type, må det formodes, at krænkeren selv, i et eller andet omfang, har oplevet krænkelser på egen person. Det undskylder ikke netchikane og krænkelser af andre mennesker – men det kan være med til at forklare en sådan uacceptabel adfærd som netchikane er.

Skrevet i: Samfund, Sociale medier

Er du ramt af chikane på Nettet?

2. april 2016 af Jasper Normann Skriv kommentar

Har du gennem længere tid oplevet at blive forfulgt på internettet, eller måske modtaget ubehagelige SMS’er? Måske kender du den, eller de personer, der chikanere dig – måske kender du dem perifert fra en jobrelation – måske ved du slet ikke, hvem det er, der nu har rettet “skytset” mod dig. Du ved ikke, hvad du skal stille op. Kan du genkende dette?

Det afgørende er, at du føler ubehag ved, at andre omtaler dig, eller blotlægger dig, dit navn og din person og evt. familiemedlemmer. Dette ubehag fortæller dig, at du er/bliver krænket. Og sandsynligvis sker disse krænkelser i et offentligt rum, som fx på et eller flere sociale medier. Ofte vil netchikane foregå over længere tid, den kan let optrappes og senere virke enorm massivt for dig, som er offer.

Netchikane kan være vanskelig at stoppe. Det kan dog lade sig gøre. Nogle former for krænkelser er ulovlige, fx æreskrænkelser, usandheder om dig og dit liv, grove beskyldninger uden belæg osv. – men når først skaden er sket, når først dit navn er at finde på sociale netværk og internettet, sammenkoblet med usandheder og beskyldninger – ja, så kan det være vanskeligt at få fjernet tekst og billeder, som udgør selve chikanen.

Hvad er netchikane?

Netchikane er et udtryk for, at en eller flere personer krænker et eller flere ofre i det digitale rum. Det vil i praksis sige, at krænkeren gentagende gange truer, ydmyger, udstiller og hænger sit offer ud på internettet. Krænkelserne foregår ofte på de sociale netværk, eller sociale medier om du vil. Det kan fx være på Facebook, Instagram m.v. Andre gange, eller samtidig, kan krænkelserne opstå på private websteder, fx blogs og internetfora, samt i mindre offentlige “rum” som e-mail, SMS, MMS m.v.

Netchikane er gentagende krænkende handlinger

Som allerede kan udledes af ovenstående, anser jeg netchikane som krænkelser, på linje med den form for krænkelser, der kan opstå i den fysiske verden. Dog er der alligevel forskel, idet chikanen på internettet kan ses af et stort antal mennesker (24/7) og kan være temmelig besværligt at nedtone eller komme helt til livs.

Definition af netchikane

I vores definition af, hvad netchikane dækker over, tager vi udgangspunkt i FTFs idekatalog, hvor det fremgår, at subjektive holdninger som tommelfingerregel er lovlige, mens usande beskyldninger er ulovlige. Dette inkludere blandt andet følgende:

  • At fremsætte ærekrænkende beskyldninger – eksempelvis hån og ydmygelse
  • Bagvaskelser – usande oplysninger om en person
  • Trusler om vold
  • At videregive private oplysninger

Facerape høre vi mere og mere om

Fænomenet facerape breder sig også, og er ligeledes en form for netchikane. Facerape er et udtryk for, at en eller flere personer, har skaffet sig adgang til en ofrets sociale profil, fx Facebook. Krænkeren går her ind og forgiver at være ofret – og kan på denne måde både lave opdateringer, lægger billeder op og sende beskeder til ugunst for ofret. Yderligere kan krænkeren misbruge ofrets sociale profil på anden vis, fx i forhold til annoncering, køb o.lign.

Indsatser mod netchikane

Netchikane kan forekomme på flere niveauer. Chikanen kan opstå på enkelte sociale netværk eller i et specifikt forum på nettet – men krænkelserne kan også rettes mod ofret fra flere sider. Fx kan chikanerierne både forekomme på sociale netværk og personlige websider på samme tid, hvilket uretmæssigt, kan skade ofrets selvværd og omdømme i større omfang.

Alt efter hvor omfattende netchikanen er, bør der sættes indsatser ind et eller flere steder – på én gang. Det kan vise sig at være, endda, meget effektivt.
Du kan selv gøre noget, for at komme ud af denne “onde spiral”, hvor du oplever dig krænket på egne, og måske familiens vegne. Men ofte vil det være nødvendigt at inddrage professionelle aktører.

Netchikanen skal stoppes på sociale medier som Facebook, og det bør kortlægges, hvad der findes af negative udtalelser og dårlig kritik af din person på internettet. Ikke mindst, så bør du overvåge dit omdømme på nettet – fjerne fokus fra de negative søgeresultater vedrørende dit navn og din person i fx Google. Dette kan gøres ved at nedtone eller snarer “skubbe” de negative søgeresultater længere ned i søgeresultaterne, såkaldt omdømmeoptimering, eller mere korrekt; online reputation management. Det er ikke altid, at de negative historier kan fjernes, men de negative historier kan gøres mindre synlige og dermed dit personlige omdømme og troværdighed mere positivt. Men det kan være hårdt og omstændigt arbejde.

Konsekvenserne af langvarig netchikane kan have store menneskelige omkostninger. Krænkelserne kan medføre selvbebrejdelser, utryghed, angst og depression. Det kan være en styrke for dig at samtale med en professionel omkring dine oplevelser. Du kan have behov for en “aktiv lytter”, der også kan coache dig videre.

Skrevet i: Samfund, Sociale medier

  • 1
  • 2
  • Næste side »

Seneste indlæg

  • Empowerment on Web
  • Corporate Social Responsibility
  • Ramt af netchikane – hvad nu?
  • Indsatser mod netchikane
  • Netchikane – De fire krænketyper

Kategorier

  • Samfund
  • Sociale medier
  • Socialrådgivning
  • Web-relateret

Arkiver

  • november 2017
  • oktober 2017
  • april 2016
  • september 2015
  • maj 2014
  • december 2013
  • februar 2013
  • november 2012
  • Samfund
  • Sociale medier
  • Socialrådgivning
  • Web-relateret
  • Cookies

Copyright © 2021 · Jasper Normann

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkCookies tjek