Jeg er optaget af social iværksætteri, forstået på den måde at tankerne om at etablere eksempelvis en socialøkonomisk virksomhed, giver mening for mig. Jeg har også arbejdet på tiltag i denne retning, omend jeg må erkende, at det kan være pæn tidskrævende. Men lidt mere om socialt iværksætteri herunder.
Hvad er socialt iværksætteri?
En social iværksætter ønsker at bidrage til at skabe et bedre samfund, ved at medvirke til at løse eller minimere sociale tilstande eller sociale problemer. Ofte udspringer socialt iværksætteri ud af et engagement i en social sag. En social iværksætter skaber altså en eller anden service eller et produkt, hvortil er knyttet er en efterspørgelse eller proces af samfundsnyttig karakter.
Et eksempel kan være socialøkonomiske virksomheder, som ansætter medarbejdere i fleksjob, virksomhedspraktikker m.v. Eksempelvis et webbureau.
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
En socialøkonomisk virksomhed skaber social værdi og er især kendetegnet ved:
- at have et samfundsmæssigt eller miljømæssigt formål.
- at have egen indtjening, dvs er fri for offentlig støtte. Indtægten kan suppleres fra fonde, tilskud og puljer.
- at virksomheden geninvestere et eventuelt overskud i formålet eller udvikling af virksomheden.
- at virksomheden er uafhængig af den offentlige sektor – organisatorisk og økonomisk.